Hvorfor? Som grundskole er det et lovkrav, at I har en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning. Desuden er det i folkeskolen et lovkrav, at I har et værdiregelsæt, der omfatter en antimobbestrategi. De lovpligtige dokumenter skal sikre, at skoler er opmærksomme på og arbejder med en strategisk fælles retning for skolens trivselsarbejde, og har en systematik mht., hvordan mobning og mobbelignende situationer forebygges og håndteres. I kan med fordel bruge de lovpligtige dokumenter til at få jeres fælles tanker om jeres værdier, og hvordan I arbejder med dem, ned på skrift. Så kan I også dele dem med nye medarbejdere og forældre. I kan bruge disse dokumenter til at få formuleret jeres tanker om, hvordan jeres værdier skal se ud i konkret adfærd og pædagogiske handlinger. Derefter kan I dele dem med pædagogisk personale og nysgerrige forældre. Det er dog godt med en samskabende proces med det pædagogiske personale, og gerne forældre og elever, når I skal arbejde med værdier. Se også anbefaling 3. Hvad? Et værdiregelsæt sætter ord på skolens kerneværdier for god adfærd blandt ledelse, personale og elever. Kerneværdierne beskriver, hvordan skolen aktivt arbejder med at sikre et godt undervisningsmiljø, med fokus på elevernes trivsel og læring. Værdiregelsættet skal udformes, så det også gælder fritidsundervisning, skolefritidsordning og andre af skolens aktiviteter. Værdiregelsættet skal være kendt og levende for elevernes forældre. En antimobbestrategi giver fælles retningslinjer for arbejdet mod mobning ved at beskrive, hvordan skolen vil forebygge og håndtere mobning i praksis, herunder digital mobning. Husk, at jeres værdiregelsæt og antimobbestrategi først bliver rigtig brugbart, når pædagogisk personale og elever ved præcis, hvordan de skal omsætte værdien eller strategien til konkret adfærd i hverdagen. For at få en effekt af arbejdet med værdier, er det vigtigt at jeres værdier ikke er abstrakte, som f.eks. ‘samarbejde, fællesskab og tydelighed’ eller en abstrakte strategi som f.eks. ‘eleven i centrum’, eller ‘her er vi høflige’. I skal sørge for at værdien bliver “oversat” til adfærd, ved at komme med eksempler eller direkte angivelser for, hvordan værdien kunne se ud i hverdagen. På den måde har medarbejderen, forælderen og eleven en reel chance for at afkode jeres intention og et meget bedre afsæt for at lykkes Værdiregelsættet og antimobbestrategien kan anvendes som udgangspunkt for det første arbejde med jeres værdier. De kan bruges som en aktiv del af jeres skoles fremtidige arbejde med skolens værdier og antimobbestrategi og som dokumentation for skolens værdier, og den måde I arbejder med trivsel og mobning. På den måde kan I gøre de lovpligtige dokumenter meningsfulde, fremfor at de blot ender som skuffedokumenter. Skolebestyrelsen spiller en væsentlig rolle i at være med til at fastsætte skolens værdier. Overvej derfor, hvilken rolle de spiller i arbejdet med at definere og arbejde med skolens værdier, og hvilken rolle trivselsteamet og skolens øvrige aktører spiller? Værdiregelsættet og antimobbestrategien er gode værktøjer til at konkretisere, hvad I lægger vægt på og synes er vigtigt på jeres skole for at sikre elevernes trivsel. Hvordan? Brug DCUM's værktøj ‘Udarbejd værdiregelsæt og antimobbestrategi’ til at tænke de lovpligtige dokumenter ind i værdiregelsættet og antimobbestrategien. Download Værktøj.

Hvorfor? For at skabe sammenhæng i arbejdet med elevernes trivsel på jeres skole, vil det være meningsfuldt at overveje sammenhængen mellem jeres værdier, jeres strategiske plan for trivselsarbejdet og det trivselsarbejde, der helt konkret foregår i hverdagen. Hvad? Hvis det f.eks. er skrevet ind i skolens værdier, at alle skal tale pænt til hinanden og respektere hinanden, hvordan kommer dette så til udtryk i jeres generelle trivselsarbejde og de trivselsindsatser der igangsættes? Her kan det være hensigtsmæssigt at overveje, hvorvidt og hvordan jeres værdier stemmer overens med det trivselsarbejde, der foregår hos jer i forhold til de tre niveauer: Trivselsfremme for alle elever. Forebyggelse af mistrivsel for nogle elever. Mistrivselshåndtering for enkelte elever. Hvis I vil vide mere om stepped care-tilgangen, klik her. Hvordan? Der kan med fordel tages udgangspunkt i nedenstående spørgsmål, når I skal vurdere sammenhængen mellem jeres værdier og trivselsarbejdet: Er der sammenhæng mellem det, der skrives og tænkes som skolens værdier og skolens trivselsindsatser på de tre niveauer (trivselsfremme, forebyggelse og mistrivselshåndtering)? Hvor er der tilfredshed med samspillet mellem indsatserne, jeres strategiske plan for trivselsarbejdet og skolens værdier? Hvor ønskes der optimering?

Hvorfor? For at jeres værdier virker og gør en forskel, er det afgørende at så mange som muligt på jeres skole kan tilslutte sig værdierne og udlever dem i hverdagen. Det kan være svært og koste mange ressourcer at få 100% tilslutning med nye værdier og tiltag generelt. Fokusér derfor på den store del af det pædagogiske personale, der er engagerede, og deltager i processen. ​ Hvad? Målet er at få en fælles forståelse af, hvordan ’vi er’ og ’hvordan vi gør’ helt konkret i hverdagen. Uanset om det er ledelsen, det pædagogiske personale, forældrene eller eleverne der spørges, så skal svaret helst være det samme. Er det tilfældet, så er der stor sandsynlighed for, at I vil trække i samme retning i trivselsarbejdet. Det sikrer ensartethed og systematik i tilgangen til trivsel. ​ Hvordan? En måde at skabe fælles værdier på, er gennem en samskabende proces med deltagelse af alle skolens aktører. Skolens værdiregelsæt og antimobbestrategi kan f.eks. revideres med inddragelse af ledelsen, de ansatte på skolen, skolebestyrelsen, elevråd og forældre. Jo flere der er involveret i arbejdet, jo større er chancen for, at der opnås ejerskab til værdierne. Det er vigtigt, at I er meget konkrete, når I taler om og beskriver, hvad de forskellige værdier betyder hos jer. Tænk i helt konkrete hverdagssituationer, som er til at forholde sig til for ledelse, pædagogisk personale, elever og forældre. Og inddrag gerne de forskellige aktører i at lave oversættelsen af, hvad værdien betyder i hverdagen. Eksempler fra praksis 1. Tjørnegårdskolen - 'Grundlov' som fælles værdigrundlag På Tjørnegårdsskolen har de arbejdet med at gøre skolens værdier kendte og nærværende for alle på skolen. Det har de blandt andet gjort ved at lade elevrådet omsætte værdierne til en grundlov for elever. Tjørnegårdsskolens elevgrundlov ​2. Nørre Nissum Skole og Børneunivers - Pædagogisk fundament bygget på RARRT-principperne Nørre Nissum Skole- og Børneunivers har arbejdet med at gøre RARRT-værdierne til deres fælles værdiafsæt. Skolen har løbende arbejdet med et skoleudviklingsprojekt i RARRT de sidste fire år, for at få et fælles fodslag i RARRT-principperne. Det gør vi bl.a. ved at: Skolen har fået RARRT-værdierne som fundament. Skolen har et RARRT-team (spydspidser) som løbende understøtter ansattes praksis med RARRT på skolen. Skolen afholder RARRT-storteammøder. Årlige fagdage, hvor RARRT / trivsel er afsæt for indholdet. Nyansatte introduceres for RARRT ved at få udleveret RARRT-materialer og kommer på et introkursus. Udsmykning af skole og daginstitution med RARRT-symboler Nørre Nissum Skole og Børneunivers oplever, at deres arbejde med at skabe fælles værdier har giver skolens personale et fælles pædagogisk afsæt og har været med til at rammesætte den måde, man møder hinanden på, på skolen. Arbejdet med at skabe et fælles afsæt i RARRT har givet et skift på skolen fra at fokusere på fejlfinding til at fokusere på ressourceafdækning. Læs her om, hvad RARRT-Principperne er og hvad bygger på. 3. Christinelystskolen - Trivselsindsatser på tværs I Lemvig Kommune har de arbejdet med Robusthedsprogrammet på både skoler og i dagtilbud. Formålet med at arbejde med samme materiale på tværs af institutionerne i Lemvig Kommune er, at det pædagogiske personale får et fælles sprog, og at børnene møder en ensartet tilgang hos de voksne – både i dagtilbud og i skole. Robusthedsprogrammet sigter mod at gøre alle børn og unge i kommunen livsduelige, så de bliver i stand til at klare de udfordringer i deres liv, som de hver især vil få. Christinelystskolen har som del af arbejdet med at skabe en fælles tilgang ud fra Robusthedsprogrammet bl.a. uddannet spydspidser, lavet en forventningsoversigt og implementeret den ud i hele organisationen. Forældre er også blevet orienteret om kommunens måde at arbejde på, blandt andet gennem en folder og vejledning i, hvordan de kan arbejde med at gøre deres børn robuste. ​Her kan du læser mere om Robustheds-programmet Her kan du se den kommunale forventningsafstemning, skoler og dagtilbud har brugt i projektet, i forhold til hvordan de hver især skal arbejde med robusthedsprogrammet. Se folder til forældre om Lemvig Kommunes måde at arbejde med robusthed på og se den handleplan som forældre kan bruge til at arbejde med at gøre deres barn robust.

Hvorfor? Hvis værdier alene ligger beskrevet i en skuffe, vil disse ikke fungere som fælles grundlag for jeres praktiske arbejde med trivsel – hverken i hverdagen eller strategisk. Det er vigtigt, at alle oplever at have medejerskab og kan se mening i skolens værdier (se anbefaling 3). Desuden er det afgørende, at værdierne er konkretiseret og omsat til jeres hverdag, så det er klart for elever, forældre og pædagogisk personale, hvad det betyder at efterleve værdierne. ​ Hvad? En fælles kultur vil være afgørende for, om I kontinuerligt kan holde fokus på værdierne i hverdagen. ​ Hvordan? Der er mange måder I kan arbejde med at få værdierne til at leve i hverdagen. Drøft i trivselsteamet, hvordan I kan gøre hos jer? Hvad skal der til for at I udlever de værdier, I har på jeres skole – både ledelse, det pædagogiske personale, elever og forældre? Og hvordan kan I sætte løbende fokus på at leve værdierne? I kan f.eks. følgende øvelse til at overveje og diskutere værdierne med alle skolens aktører ​ ​ Øvelse: Brug denne øvelse til at overveje og diskutere værdierne med alle skolens aktører for, at understøtte følelsen af medejerskab: Få skolens værdier til at leve i hverdagen Eksempeler fra praksis: 1. Nørre Nissum Skole og Børneunivers - RARRT-principperne understøttes i skolens hverdag Nørre Nissum Skole- og Børneunivers har arbejdet med at gøre RARRT-værdierne til deres fælles værdiafsæt, som udleves i skolens hverdag. Skolen har løbende arbejdet med et skoleudviklingsprojekt i RARRT de sidste fire år, som bl.a. har resulteret i følgende konkrete tiltag til at få værdierne til at leve i skolens hverdag: Skolen har et RARRT-team (spydspidser) som løbende understøtter ansattes praksis af RARRT på skolen og holder fokus på arbejdet med RARRT. Skolen afholder RARRT-storteammøder. Årlige fagdage, hvor RARRT / trivsel er afsæt for indholdet. Nyansatte introduceres for RARRT ved at få udleveret RARRT-materialer og sættes på et introkursus. RARRT drøftes til MUS-samtalerne. Udsmykning af skole og daginstitution med RARRT-symboler Nørre Nissum Skole og Børneunivers oplever, at deres arbejde med at skabe fælles værdier har giver skolens personale et fælles pædagogisk afsæt og har været med til at rammesætte den måde, man møder hinanden på, på skolen. Arbejdet med at skabe og udleve et fælles afsæt i RARRT har givet et skift på skolen fra at fokusere på fejlfinding til at fokusere på ressourceafdækning. Læs her om, hvad RARRT-Principperne er og hvad bygger på. 2. Christinelystskolen - Indsatser der skal få værdierne til at leve i hverdagen Christinelystskolen arbejder løbende med at sikre, at værdierne lever i hverdagen. De har blandt andet en makkerordning for at hjælpe de nye elever til den bedst mulige skolestart. Makkerordningen går ud på, at når de seksårige starter i skole (Skolen har rullende indskoling) får de en makker, som er en elev der allerede går på skolen. Idéen med makkerparsordningen er, at få videreformidlet skolens fælles værdier og regler. Ved at gøre det via sidekammeratsoplæring fremmes de sociale normer og indlæringskompetencer. Makkerparrets opgaver er følgende: Makkeren guider den nye elev igennem skoledagen. De sidder ved siden af hinanden i klassen det første stykke tid. De følges rundt, når de skifter lokale. Makkeren følger den nye elev på toilet i starten. Makkeren tager med rundt på legepladsen i pauserne og får den nye elev med i lege. Makkeren viser rundt i SFO'en og de deltager sammen i forskellige aktiviteter det første stykke tid m.m. En anden indsats på Christinelystskolen for at få værdierne til at blive ved med at være levende er, at introducere værdierne for nyansatte lærere. Christinelystskolen har lavet en procedure, hvor der blandt andet tilknyttes en erfaren kollega, der introducerer kulturen gennem en række konkrete handlinger.

Hvorfor? Når eleverne er i skole, lærer de ikke kun fagene. De er også i fuld gang med at lære, hvordan man går i skole og er sammen med andre mennesker. Ved at skabe en tydelig sammenhæng mellem værdierne og det, I ønsker, eleverne skal lære personligt, socialt og emotionelt, kan I understøtte, at værdierne får konkret betydning for elevernes trivsel og udvikling. Ved i trivselsteamet at sætte fokus på, hvilke kompetencer eleverne skal lære af jeres værdier, kan I styrke jeres skoles samlede bevidsthed og måde at arbejde med dette på. ​ Hvad? Når I i trivselsteamet skal i gang med at sætte retningen for, hvordan I arbejder med elevernes kompetencer i forhold til jeres værdier, så overvej hvordan I vil inddrage det pædagogiske personale for at skabe ejerskab til indsatsen og måden at arbejde på. Når I samarbejder med det pædagogiske personale om at sætte retningen for arbejdet med skolens værdier og elevernes kompetence, så anbefales det, at I tænker didaktisk og inddragende i arbejdet med at lære eleverne værdierne og udforsker den konkrete adfærd, der udtrykker disse værdier: Hvilke sociale, personlige og emotionelle kompetencer lægger jeres værdier op til at I arbejder med i klasserne? Hvad er gode eksempler på konkret adfærd i forskellige kontekster (undervisning, frikvarter...)? Hvad er progressionen fra indskoling til udskoling? Hvordan kan I inddrage og undervise eleverne i værdiernes konkrete udtryk? Hvordan inddrager I forældrene i at understøtte skolens værdier i fritiden (f.eks. i forhold til børnenes legeaftaler, klassearrangementer osv)? Hvem er ansvarlig for, at der sker forbedringer? Hvordan sikres det, at alle professionelle på skolen er inddraget i og ansvarlige for, at eleverne lærer værdierne at kende og øver sig i at handle i overensstemmelse med værdierne? Hvordan? Når I i trivselsteamet i samarbejde med relevant pædagogisk personale planlægger, hvordan eleverne kan tilegne sig værdierne, de kompetencer og den adfærd der knytter sig til værdierne, kan I lade jer inspirere af didaktiske principper for undervisning i socioemotionelle kompetencer, de såkaldte SAFE-principper: Sammenhæng mellem aktiviteter i undervisningen og de kompetencer, der skal udvikles. Aktive former for undervisning, der giver eleverne mulighed for at øve sig og fremmer mestring Fokuseret undervisningstid til udvikling af en eller flere socioemotionelle kompetencer. Gør færdigheder og kompetencer eksplicitte, dvs. konkrete og anvendelige som mål i hverdagen. SAFE principperne er oversat fra: https://casel.org/what-is-sel/approaches/

Hvorfor? En ting er, at jeres værdier lever godt lige her og nu på jeres skole. Men har I en plan for, hvordan I sikrer, at dette også er tilfældet om 3 år, når der er nye elever og forældre og evt. også nyt pædagogisk personale på skolen? ​ Hvad? Arbejdet med at sikre fælles værdier og en fælles retning for skolen er vedvarende, og kan med fordel indarbejdes i skolens årshjul. På den måde sikres det, at værdierne genopfriskes for dem, der har været længe på skolen og at de introduceres for dem, der er nye på skolen. ​ Hvordan? Overvej følgende: Hvordan introduceres værdierne ved skolestart (forventningsafstemning med både nye og gamle forældre og elever)? Hvordan skabes ejerskab til værdierne? Hvor ofte bør værdierne genopfriskes eller revideres – og hvordan vil vi gøre det? Hvad kan der gøres i hverdagen, som sikrer et vedvarende fokus på at udleve skolens værdier? Hvordan kan skolens værdier gennem hele skoleåret gøres tydelige for: Elever Skolens personale Skolens øvrige samarbejdspartnere​ Hvordan skal skolebestyrelsen orienteres om arbejdet med skolens værdier, - om det, der virker godt og det, I måske har forslag til forbedringer til? Eksempler fra praksis 1. Nørre Nissum Skole og Børneunivers - Plan for at holde RARRT-principperne levende på lang sigt Nørre Nissum Skole- og Børneunivers har arbejdet med at gøre RARRT-værdierne til deres vedvarende fælles værdiafsæt. Skolen har løbende arbejdet med et skoleudviklingsprojekt i RARRT de sidste fire år, og lægger vægt på at RARRT-principperne bliver ved med at være levende på skolen også som tiden går. Det gør de ved at: Skolen har et RARRT-team (spydspidser) som løbende understøtter ansattes praksis af RARRT på skolen. Skolen afholder RARRT-storteammøder. Årlige fagdage, hvor RARRT / trivsel er afsæt for indholdet. Nyansatte introduceres for RARRT ved at få udleveret RARRT-materialer og sættes på et introkursus. RARRT drøftes til MUS-samtalerne. Udsmykning af skole og daginstitution med RARRT-symboler. Læs her om, hvad RARRT-Principperne er og hvad bygger på.

Hvorfor? Nyere forskning peger på, at mobning skal forstås som uheldige og fælles gruppedynamikker, der skaber udstødelsesprocesser. Mobning udspringer af den kultur, der er i klassen og er et udtryk for manglende tolerance eller utrygge fællesskaber i børnegruppen. Mobning giver børnegruppen noget at samles om – nemlig udstødelsesprocessen af enkelte individer. Det er en anden forståelse end den tidligere fremherskende individorienterede forståelse, hvor man primært arbejdede med en ‘mobber’ og et ‘offer’, når man beskæftigede sig med at stoppe mobning. Og det giver en helt anden måde at arbejde med mobning på. ​ Hvad? For nogle skoler vil det være nytænkning, som skal have særlig bevågenhed, når indsatserne skal tage udgangspunkt i det fællesskabsorienterede mobbesyn og dermed erstatte et individorienteret syn på mobning. Det vil ikke være lige nemt for alle at erstatte forestillingen om én mobber og ét offer, med et større fokus på klassens fællesskab, kultur og dynamikker. Det er under alle omstændigheder en god ide at overveje at lægge en plan for, hvordan det fællesskabsorienterede mobbesyn forankres på jeres skole. ​ Hvordan? Sørg for at jeres antimobbestrategi baserer sig på en forståelse af mobning som et fællesskabsorienteret fænomen, både når det kommer til forebyggelse og håndtering af mobning, og tænk i høj grad over, hvordan I får omsat strategien til en levende praksis på jeres skole. Det kan i den sammenhæng overvejes: Hvad betyder det for arbejdet med eleverne og måden vi forebygger på, når vi tænker at mobning udspringer af en uhensigtsmæssig fællesskabskultur i klassen? Vær her opmærksom på undervisningsmiljølovens handlepligter (§1c) i forbindelse med mobning eller lignende. Hvordan sikres det, at alle på skolen kender det fællesskabsorienterede mobbesyn og arbejder ud fra dette? Hvordan hjælper vi hinanden med det? Hvilken rolle har eleverne i et evt. paradigmeskifte i mobbeforståelse på skolen – og hvordan inddrages og påvirkes eleverne? Hvordan sikres det, at der også i forældregruppen er en forståelse for det fællesskabsorienterede mobbesyn, så de kan arbejde med at understøtte skolens antimobbearbejde? Det kan være en god ide, at arbejde med mobning eller lignende i jeres antimobbestrategi. Handlepligterne i Undervisningsmiljølovens §1 c gælder nemlig allerede ved mobbelignende situationer. Mobning eller lignende betyder, at hændelser og adfærd, som beskriver et eller flere karakteristika ved mobning, er omfattet af handlepligterne, selv om man ikke mener, at der helt eller endnu er tale om decideret mobning. Der kan også blot være tale om et fællesskab præget af f.eks. eksklusionsangst. Reglerne udelukker heller ikke problemer, hvor en ansat spiller en større eller mindre rolle. I kan læse om mobningens karakteristika i ‘8 tegn på mobning’, som Dansk Center for Undervisningsmiljø har udarbejdet.

Anbefalingerne i dette vidensområde baserer sig på den behovsafdækning der er lavet blandt skolerne der deltog i projektet, samt DCUMs viden og anbefalinger på området. Derudover har følgende rapporter og publikationer givet viden og inspiration: DCUM (u.å). Værdiregelsæt og antimobbestrategi (DCUMs vejledning og skabeloner til arbejdet med værdiregelsæt og antimobbestragi): lokaliseret april 2019: http://dcum.dk/love-regler-og-anvisninger/vaerdiregelsaet-og-antimobbestrategi EXbus -Exploring bullying. Aarhus Universitet (u.å). lokaliseret april 2020 på: http://exbus.dk/ Fixsen el al: teori og model for implementering (2007). Active implementation framework og NIRN Casel (u.å) Approaches. lokaliseret april 2020 på https://casel.org/what-is-sel/approaches/​ Lovkravene nævnt under dette vidensområde kommer fra: Retsinformation (LBK nr 316 af 05/04/2017 Gældende). Undervisningsmiljøloven. Retsinformation (BEK nr 697 af 23/06/2014 Gældende). Bekendtgørelsen om fremme af god orden i grundskolen.