Hvorfor?

Målinger kan hjælpe jer med systematisk at undersøge trivslen på jeres skole, således at I igangsætter netop de indsatser, som jeres elever har brug for. Målinger kan udføres med forskellige formål og have forskellig form - f.eks. er elevsamtaler en slags kvalitativ måling, som giver en type af viden, mens trivselsmålinger via spørgeskema til hele klassen er en kvantitativ måling, som giver en anden slags viden. Det vil derfor være gavnligt at få et overblik over, hvilke målinger I skal lave, hvilke I allerede laver, og hvilke I evt. har behov for derudover. Hermed kan I også se, om der er nogle målinger, som med fordel kan tænkes sammen eller i forlængelse af hinanden.

​

Hvad? Udvælgelse af målinger

For at finde ud af, om I har de målinger, I har brug for på jeres skole, kan det være hensigtsmæssigt at overveje:

• Hvilken viden om jeres elevers trivsel, I har brug for på skolen - om de enkelte klasser og det enkelte barn?

• Hvilke målinger laver I nu?

• Hvilken viden får I fra dem?

• Hvilke målinger skal I lave på trivselsområdet (lovpligtige målinger), hvilken viden får I herfra og hvordan kan de tænkes sammen med andre målinger? (find vejledning til udvælgelse af målinger under 'Hvordan')

• Får I den viden I skal bruge om individet, om klassen og om skolen med de målinger, I har planlagt for i år?

Information om lovpligtige målinger

I det følgende beskrives de lovpligtige målinger på trivselsområdet for grundskolen, og herunder, hvad I i den sammenhæng skal være særligt opmærksom på:

​

Den nationale trivselsmåling

Den nationale trivselsmåling skal som udgangspunkt gennemføres hvert år inden for perioden januar til marts på folkeskoler. Trivselsmålingen skal være:

1. Et pædagogisk værktøj, som kan anvendes i arbejdet med at styrke elevernes trivsel. Trivselsmålingen skal give et billede af, hvordan eleverne på klasse- og skoleniveau oplever deres trivsel. Ud fra denne viden kan I overordnet, på skolen og i de enkelte klasser, undersøge elevernes trivsel nærmere og anvende denne viden i planlægningen og implementeringen af jeres fremtidige trivselsindsatser.

2. Et dialog- og målstyringsværktøj i jeres samarbejde med forvaltningen om udvikling af den mere generelle trivsel i grundskolen. . Herunder f.eks. i skoleudviklingssamtaler mellem skole og kommune.

Den nationale trivselsmåling skal gennemføres af folkeskolen på www.nationaltrivsel.dk. Øvrige grundskoler har tidligere kunnet lave målingen frivillig, men den mulighed er stoppet i 2022.

Undervisningsmiljøvurderingen

Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering skal gennemføres hver gang der sker en ændring som har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. Undervisningsmiljøvurderingen har med sit fokus på det psykiske, æstetiske og fysiske undervisningsmiljø et bredere sigte end trivselsmålingen. Undervisningsmiljøvurderingen har fire elementer og er handlingsorienteret. De fire elementer er:

1. Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø

2. Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer

3. Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, hvordan og i hvilken rækkefølge, de konstaterede problemer skal løses

4. Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Jeres skolers Undervisningsmiljørepræsentanter (UMR’er) skal inddrages i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af, samt opfølgningen på, undervisningsmiljøvurderingen. Hvis I ikke har UMR’er, skal andre elever inddrages i stedet. Sidst men ikke mindst, så er det lovpligtigt, at undervisningsmiljøvurderingen skal være offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside.

​

Hvordan?

​Vejledning:

• Brug vejledningen til at finde ud af, om I har brug for andre målinger end de lovpligtige, samt hvilken viden I mangler.

Hvorfor?

I arbejdet med elevernes trivsel, hvor der gennemføres mange forskellige målinger, er der en risiko for at overblikket over data mistes, samt en risiko for at målinger bare ender i en skuffe, uden at blive brugt. Det kan opleves som meningsløst for medarbejdere, hvilket medfører en naturlig nedgang i trivslen.

For at lette arbejdet med målingerne og gøre dem så meningsfulde som muligt, vil det være godt at bruge princippet: Få mest mulig viden med mindst mulig ekstra arbejde. Det vil også gøre målingerne mere meningsfulde for dem, der arbejder med dem.

Hvad?

Indblik i aktuelle målinger

Det anbefales, ved hjælp af nedenstående spørgsmål, at I skaber et overblik over de målinger, der i år gennemføres på jeres skole:

• Hvilke målinger plejer vi at lave, og hvad er det, der virker godt her?

  • Har vi målinger, vi ikke bruger til noget?

  • Har vi målinger, vi med fordel kan kan ændre eller slette hvis det er muligt?

• Har vi målinger, der har sammenfaldende elementer?

• Har vi målinger, der supplerer hinanden?

• Har vi målinger, vi kan slå sammen på en meningsfuld og hensigtsmæssig måde?

Måske er der sammenfald mellem indholdet i de målinger I skal lave, og de målinger, I selv har valgt at lave? Hvis dette er tilfældet, vil det være godt at finde ud af, hvordan I kan sammentænke målingerne, så I kun spørger om de ting, I ikke allerede ved.

​

De to lovpligtige målinger Undervisningsmiljøvurderingen og den nationale trivselsmåling minder meget om hinanden i indhold. Ifølge folkeskoleloven § 56a skal trivselsmålingens resultater også inddrages i folkeskolernes undervisningsmiljøvurdering. Det giver derfor god mening at slå de to lovpligtige målinger sammen i én og samme undersøgelse. Det sparer tid, ressourcer og gør målingen mere meningsfuld, fordi I ikke laver to næsten identiske målinger, men kun én. Det anbefales, at skolen hvert år slår undervisningsmiljøvurderingen sammen med den nationale trivselsmåling. Her kan folkeskoler f.eks. supplere den nationale trivselsmålings resultater, med en ekstra undersøgelse af skolens fysiske og æstetiske rammer. Her er det vigtigt at følge de formkrav/retningslinjer, der er til undervisningsmiljøvurderingen (f.eks. lave alle fire elementer, inddrage eleverne og offentliggøre undervisningsmiljøvurderingen). Det sikrer, at lovkravene til begge undersøgelser overholdes.

Hvordan?

​Øvelse:​

• Brug denne øvelse til at få overblik over målinger der aktuelt gennemføres og indblik i deres ligheder. Download øvelse

Redskaber:​

• Anvend denne skabelon til Undervisningsmiljøvurderingen, når I skriver jeres resultater, analyser, handleplan og plan for opfølgning. Når det er gjort, kan I offentliggøre dette som jeres undervisningsmiljøvurdering.

Hvorfor

Trivselsteamet er det team, som sætter rammen for skolens arbejde med trivsel og undervisningsmiljø. Trivselsteamet sætter den strategiske retning for trivselsarbejdet (det, som I bruger denne hjemmeside til), men der ligger også en vigtig opgave i, at være retningssættende i det løbende trivselsarbejde på skolen med at arbejde med at fremme det, der virker godt i trivselsarbejdet og arbejde på at løse udfordringer med undervisningsmiljøet. På den måde er der nogen, som har overblik over, hvad I har af indsatser, og hvordan det går med dem.

Hvad

Undervisningsmiljøvurderingen er et godt værktøj til at holde overblik over, hvilke indsatser på skoleniveau og evt. på klasseniveau I har sat i gang for at forbedre undervisningsmiljøet. Men kun, hvis I bruger det som et aktivt værktøj. I kan bruge undervisningsmiljøvurderingen til at holde overblik over, hvordan det ser ud med jeres undervisningsmiljø, hvilke indsatser I har i gang og skal sætte i gang, hvornår der skal følges op på dem, og hvad opfølgningen viser.

Hvordan

Brug undervisningsmiljøvurderingen aktivt til at planlægge, hvad I vil gøre og hvordan. Revidér den ofte - som minimum, hver gang der sker noget nyt i undervisningsmiljøet eller der er nyt om de indsatser, I har sat i gang. Undervisningsmiljøvurderingen er tænkt som det værktøj, I skal bruge til at holde løbende øje med jeres undervisningsmiljø og skrive ned, hvordan I arbejder med det, I ser. Revider undervisningsmiljøvurderingen, når der sker ændringer for nogle eller alle elever i undervisningsmiljøet. Det kan f.eks. være, når der starter nye elever eller lærere på skolen, eller hvis der sker ændringer i skolens fysiske rammer.

En revidering betyder ikke, at I skal lave en helt ny kortlægning hver gang. Det kan I gøre, men I kan også blot supplere undervisningsmiljøvurderingen med et nyt fokus eller en opdatering i forhold til handleplanen eller hvad der er relevant i forhold til ændringen i undervisningsmiljøet.

I skal mindst hvert tredje år at lave en fuldstændig kortlægning af det fysiske, æstetiske og psykiske undervisningsmiljø.

Husk at jeres undervisningsmiljørepræsentanter (UMR’er) skal inddrages i arbejdet med at planlægge, udføre og arbejde med resultaterne af undervisningsmiljøvurderingen. Har I ikke UMR’er, så skal andre elever inddrages i stedet.

Redskab:

• I kan bruge DCUMs skabelon til at lave jeres undervisningsmiljøvurdering.

Hvorfor?

Systematik i den måde, I bruger målinger på jeres skole kan sikre, at målingerne bruges målrettet i arbejdet med at fremme trivslen. Systematik kan både hjælpe til at gøre ledelsens forventninger til arbejdet med målinger tydelig, gøre arbejdet med målingerne nemmere via klare rammer for arbejdet og hjælpe til at målingernes resultater ikke blot ender glemt i en skuffe.

​

Hvad?

For at sikre en systematik i trivselsindsatser kan der med fordel udarbejdes en årsplan eller et årshjul, der omfatter planlægning og gennemførelse af målinger, samt de opfølgende handlinger i forhold hertil.

For at sikre opmærksomhed omkring målinger og det heraf følgende trivselsarbejde, er det hensigtsmæssigt at sikre:

• at formålet med undersøgelserne er kendt af alle.

• en tydelighed omkring, hvordan de forskellige målinger passer ind i skolens strategi for trivselsarbejdet, og i det daglige arbejde med trivsel.

• en ensartet forståelse i personalegruppen af, hvordan I på jeres skole bruger resultaterne i det videre trivselsarbejde, f.eks. i forhold til:

  • hvornår gør man det?

  • hvem har ansvaret?

  • hvem skal inddrages og evt. hvordan? (herunder teamet omkring klassen, ressourcepersoner, elever og forældre og skolens ledelse)

  • hvilke ressourcer er der afsat hertil?

  • hvordan skal virkningsfulde indsatser videndeles, så flere kan få gavn heraf?

Trivselsmålingens tidsmæssige afholdelse

Den nationale trivselsmåling skal gennemføres inden for perioden januar til marts hvert år. I kan på jeres skole få adgang til jeres resultater, så snart slutdatoen er passeret for undersøgelsen. Denne slutdato kan I selv bestemme (indenfor perioden januar til marts). Det anbefales derfor, at I planlægger at gennemføre trivselsmålingen i januar, så I kan få resultaterne så hurtigt som muligt. Det vil give bedre tid til at arbejde videre med dem i indeværende skoleår.

Eksempler fra praksis:

1.Engesvang Skole - Kortlægningsmodel skaber et fælles sprog om og tilgang til elevernes trivsel

På Engesvang Skole har de i 3 år arbejdet med kortlægning af elevernes trivsel ud fra nedenstående model. Engesvang Skole oplever det som vigtigt at have en samstemt proces for hele skolen, dvs. at arbejde skoleomfattende. Det har de gode erfaringer med fra deres arbejde med PALS, som har givet skolen et fælles sprog om og tilgang til elevernes trivsel.

Formålet med Engesvang Skoles indsats er at lave en styrket, samordnet og skoleomfattende indsats for elevernes trivsel. Målet er at skabe et overblik over elevernes trivsel, at kunne målrette indsatser derefter, for derigennem at skabe den bedst mulige trivsel for alle børn på skolen.

Undersøgelsen bygger på 5 kerneområder: Elevens selvoplevelse, deltagelse, relationer, selvregulering og rammer.

Arbejdet med elevtrivsel på Engesvang Skole bygger på 3 hovedaktiviteter:

1. Elevernes trivselsmåling.

2. Personalets kortlægning af elevernes trivsel.

3. Teamets handleplan med udvalgte temaer/problemstillinger.

Engesvang Skole gennemfører denne proces 2 gange i løbet af et skoleår.

Efter indførelsen af den Nationale Trivselsmåling har skolen valgt, at lade den Nationale Trivselsmåling indgå som den ene af de 2 undersøgelser. Den anden trivselsmåling laves i Klassetrivsel.dk.

Som udgangspunkt følges en fast skabelon / arbejdsgang:

1. Trivselsmåling i www.nationaltrivsel.dk og/eller i www.Klassetrivsel.dk.

2. Lærere og pædagoger (teamet) udfylder elevtrivselsoversigten for hvert enkelt barn - se redskab: Kortlægningsværktøj.

3. Teamet analyserer elevtrivselsundersøgelsen sammenholdt med elevtrivselsoversigten (pkt.1 og 2).

4. Etablering af handleplan for udvalgte indsatser på baggrund af analysen

5. Evaluering af indsatserne i teamet. Ledelsen afholder efterfølgende en teamudviklingssamtale hvor processen evalueres.

Da den nationale trivselsmåling ikke går på individniveau, gennemfører personalet ikke trin to i første runde.

2.Thyborøn skole - Systematiske elevsamtaler

På Thyborøn skole laver de systematiske elevsamtaler to gange årligt, baseret på trivselsmålingens resultater. Når trivselsmålingens resultater kommer, udvælges områder som skolen er særligt interesserede i at blive klogere på og arbejde videre med. Ud fra områderne laves et samlet elevsamtaleark, som bruges til samtale med alle skolens elever. Eleverne besvarer forud for samtalen samtalearket hjemme, sammen med forældrene. På den måde får forældrene også et indblik i, om der er noget på færde, som skolen endnu ikke ved.

Elevsamtalerne sikrer, at Thyborøn Skole får hørt elevernes perspektiver og tanker på klassens resultater, og på den måde får Thyborøn Skole kombineret de kvantitative data med kvalitative data, der kan gå tæt på den enkelte elevs trivsel.

​

Lad jer inspirere af Thyborøn Skoles elevsamtaleark. Eksemplet indeholder en beskrivelse af fremgangsmåden og et eksempel på, hvordan samtaleskemaet ser ud. Download det her

3. Harboøre Skole og Børnecenter -Systematik i arbejdet med trivselsmålingen

På Harboøre Skole og Børnecenter arbejder de med at sikre en systematisk tilgang til at bruge trivselsmålingens resultater hos det pædagogiske personale. For at sikre systematik og ensartethed, har skolen udarbejdet to værktøjer.

Det første er et årshjul for arbejdet med Den Nationale Trivselsmåling. Årshjulet gør det klart for alle, hvad der skal ske hvornår, og hvad der forventes. F.eks. er orientering af forældre på et forældremøde om klassens handleplan et fast punkt, der sikrer, at alle klasseteams får tænkt forældreinddragelse ind i arbejdet med trivselsmålingen.

Det andet værktøj er en beskrivelse af en fremgangsmåde for brug af trivselsmålingens resultater i klasseteamet, samt et skema til at støtte det pædagogiske personale i deres arbejde med trivselsmålingen.

Derudover står trivselsteamet til rådighed som sparringspartner undervejs, og samler op på, om der er nogle generelle tiltag på skolen som helhed, der skal sættes i gang.

I kan lade jer inspirere af Harboøre Skole ogBørnecenters værktøjer her:

• Årshjul for arbejdet med trivselsmålingen

• Beskrivelse af fremgangsmåde og skema til vurdering og handleplan

4. Christinelystskolen - Uddelegering af indsatser sikrer at trivselsmålingen omsættes i praksis

For at sikre at resultaterne fra trivselsmålingen bliver til konkrete handlinger, har Christinelystskolen indført, at afdelingerne (indskoling, mellemtrin og udskoling) aftaler specifikke indsatsområder og konkrete handlinger ift. trivselsmålingerne. Det aftales altså, hvem der sætter ind med hvad, og hvordan tidsplanen ser ud.

Se Christinelystskolens plan for indsatser i de forskellige afdelinger:

indskoling

,

mellemtrin

og

udskoling.

Hvorfor?

Mange kommuner og skoler vælger at supplere de lovpligtige trivselsmålinger med andre former for trivselsmålinger og undersøgelser. Nogle udvikler og tilpasser deres eget koncept - andre bruger nogle af de etablerede målesystemer, som er på markedet i forvejen. I denne sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på kvaliteten af de målinger, I vil anvende, for at sikre en god kvalitet heri.

​

Hvad?

For at vurdere kvaliteten i målesystemet kan følgende spørgsmål overvejes:

• Anvendes der positivt formulerede spørgsmål?

• Er spørgsmålsformuleringerne nærværende og relevante for jer?

• Er det klart og tydeligt, hvad der spørges om og svares på?

• Hvordan passer målingstypen og den viden, I får herfra, overens med det formål I har med målingen?

• Er målingen koordineret med, eller understøtter, andre aktiviteter?

  • Kan ressourceforbruget til den praktiske gennemførelse af undersøgelsen mindskes?

  • Kan I nøjes med at ‘forstyrre’ det pædagogiske personale én gang frem for tre?​

  • Er der tænkt over eventuelle krav fra GDPR til dataindsamling i det valgte målesystem?

Det er vigtigt, at der følges op på resultaterne af målingerne. Hvis det ikke sker, bliver de meningsløse og målingerne opleves som irrelevante. Der er ikke noget så frustrerende som målinger og undersøgelser, der peger på de samme uløste problemer.

​

Hvordan?

Øvelse:

• Denne øvelse giver dig spørgsmålene fra dette afsnit i en printvenlig version, som kan bruges sammen med teamet. Download øvelse.

Hvorfor

Når I har en fast plan for, hvordan I gør målinger meningsfulde for ledelse, personale, elever, forældre og skolebestyrelse, så er det nemmere at huske og at arbejde med dette systematisk. For at målingerne bliver brugt, er det afgørende, at de er meningsfulde for alle aktører, og at aktørerne får integreret arbejdet med målingerne i deres almindelige arbejde. At målingerne opleves som meningsfulde af eleverne har også betydning for kvaliteten af de data, I får ind. Hvis eleverne gang på gang gennemfører en måling, de aldrig oplever bliver brugt til noget, så ryger motivationen for at svare sandt og bruge tid på at tænke over, hvad man svarer. For at maksimere, at en måling bliver meningsfuld, og tydeliggøre at elever og medarbejdere bliver taget seriøst, skal målingen gerne ændre noget i praksis ret hurtigt efter målingen er lavet. Det er vigtigt, at det er en tydelig ændring, som elever og medarbejdere kan få øje på. Det hænger sammen med, at vi mennesker særligt motiveres af ændringer på den korte bane, frem for langsigtede løsninger.

Det er også en god ide at have en konkret plan for, hvornår skolebestyrelsen skal orienteres om arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen og de gode fremskridt I gør. Er det f.eks. når jeres kortlægning er gennemført? Når jeres handlingsplan er lavet, eller når I har evalueret på indsatserne? Det er en af skolebestyrelsens opgaver at føre tilsyn med skolens arbejde med undervisningsmiljøet, derfor vil det være godt at informere dem.

Hvad

Lav en plan for, hvordan I vil informere og inddrage pædagogisk personale, ressourcepersoner, elever, forældre, skolebestyrelse.

Hvordan

Læg en plan for, hvordan I vil inddrage de forskellige grupper. Snak med de forskellige grupper om, hvorvidt den måde I tænker at inddrage dem på, passer med den måde de gerne vil inddrages på. For pædagogisk personale, ressourcepersoner, elever, forældre og skolebestyrelse kan I f.eks. overveje:

• Hvad skal de vide? og hvorfor?

• Hvornår skal de have det at vide?

• Hvordan og hvornår skal de inddrages?

• Hvem har ansvaret for at gøre hvad, hvornår?

Til at bestemme graden af inddragelse for hver type aktør, kan I bruge Harts Deltagelsesstige.

Vejledning:

• Vejledningen giver råd og redskaber til, hvordan du inddrager de forskellige målgrupper i arbejdet med målinger. Download vejledningen.

Eksempel fra praksis: Christinelystskolen - Eleverne inddrages i at arbejde med trivselsmålingens resultater

Christinelystskolen arbejder aktivt med at inddrage elevernes perspektiv og få dem til at forholde sig aktivt og forpligtende til deres besvarelser. Dette gøres ved, at eleverne sammen med klasselæreren udarbejder en klassificering, hvor opmærksomhedspunkter i trivselsmålingen inddeles i ‘det er positivt, at…’, ‘det er forventeligt, at…’ og ‘det kræver fokus…’.Klasseteamet gør tilsvarende, og de to skemaer sammenskrives til mål og indsatser.

Se et eksempel på elevernes klassificering og på klasseteamets klassificering af trivselsmålingens resultater for en klasse.

Christinelystskolen arbejder også med at inddrage elevrådet i arbejdet med resultaterne fra trivselsmålingen på skoleniveau. Dette sker ved, at elevrådet orienteres om kommende trivselsmåling, præsenteres efterfølgende for resultatet og er med til at videreformidle resultatet til de resterende elever.

Anbefalingerne i dette vidensområde baserer sig på den behovsafdækning der er lavet blandt skolerne der deltog i projektet samt DCUMs viden og anbefalinger på området. Derudover har følgende rapporter og publikationer givet viden og inspiration:

• Robinson, Viviane (2018): Færre forandringer, færre forbedringer. Dafolo

• Wistoft, Karen (2012) Trivsel og Selvværd – Mental Sundhed i Skolen. Viborg. Hans Reitzels Forlag

Lovkravene nævnt under dette vidensområde kommer fra:

• Retsinformation (LBK nr 316 af 05/04/2017 Gældende). Undervisningsmiljøloven.

• Retsinformation (BEK nr 1167 af 12/10/2015 Gældende). Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen.

• Retsinformation (LBK nr 1510 af 14/12/2017 Gældende). Folkeskoleloven.

For yderlig information om de lovpligtige opgaver i forbindelse med den nationale trivselsmåling, undervisningsmiljøvurderingen og antimobbestrategien for grundskolerne:

http://dcum.dk/media/1427/dcumgrundskolevejledning2017.pdf